STUDENT til DIGITALT mediebureau
Vi søger en energisk studentermedhjælper, der brænder for markedsføring, og som ønsker at dygtiggøre sig indenfor især SEO, hjemmesider, social media og alt derimellem.
Som studentermedhjælper kommer du til at arbejde med en række kunders marketing. Det gælder alt fra annoncering på sociale medier såsom Facebook, Instagram, TikTok og opdatering af nyheder og opsætning af nye landingpages i WordPress, søgemaskineoptimering (SEO), nyhedsmails ligesom vores egen ecommerceforretning, kbh-kollegier.dk, kommer til at fylde en del. Det er et stort plus hvis du har kendskab til WordPress, eller har prøvet at lave din egen hjemmeside, men ikke et krav. Hvis du ikke allerede har kendskab til WordPress, Google Ads, Google Analytics og SEO, så lærer vi dig det – du får med andre ord fyldt rygsækken op med nye kompentencer og konkret erfaring med afgørende marketingsofteware. Hos os kommer du til at realisere din faglige og tekniske viden fra studiet, i mødet mellem spændende kunder og hjælpsomme kollegaer.

Ansvar og diversitet i arbejdet
- Udvikling af marketingstrategier baseret på data og indsigter (vi lærer dig hvordan)
- Udvikle kreative ideer og input til indhold til sociale medier (både organisk og betalt indhold)
- Udvikling og opsætning af artikler og indhold på hjemmesider (WordPress) – ofte baseret på søgeordsanalyser, som du laver.
- Udvikling og opsætning af nyhedsbreve (via Klaviyo og MailChimp)
- Produktion af content (fx. nyhedsartikler, landingpages mm. i WordPress)
- Ansvar og diversitet i arbejdet – griber du ansvaret, får du mere ansvar. Vi er et lille bureau, og hvor der er højt til loftet.
Som studentermedhjælper hos Berthu & Co vil du blive introduceret for de mange forskellige kunder, opgaver og udfordringer, og vi lover dig en stejl læringskurve. Til gengæld forventer vi, at du ja-hatten på, når der er ledige opgaver uden for dit område, og at du gerne hjælper dine kolleger hvor behovet opstår. Som studentmedhjælper hos os betragtes du som en ligeværdig kollega, og studentertitlen eksisterer ikke i vores verden. Her er det dine kompetencer, og hvad du kommer med, der definerer din plads i teamet og ikke dit nuværende studie.
Vi tilbyder
En stilling hvor du bliver udfordret fagligt og får erfaring med forskellige facetter af digital markedsføring, men hvor størstedelen af arbejdet ligger ind for web, SEO, nyhedsbreve og SoMe-opslag.
Vi forestiller os at du:
- Synes marketing er super fedt.
- Har arbejdet med sociale medier og eventuelt har kendskab WordPress eller andre lignende CMS-systemer
- Trives godt med frihed under ansvar.
- Du synes det er fedt at arbejde med data. Data er nemlig helt afgørende for at vurdere hvorfor nogle kampagner og annoncer klarer sig bedre end andre.
- Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til især WordPress og SEO.
- Som minimum har +-2 år tilbage af dit studie
Du er ansvarsbevidst, dedikeret, fagligt stolt og har et højt fagligt niveau, og du søger konstant at forbedre kvaliteten af dit arbejde. Du ser muligheder i stedet for begrænsninger, og bidrager med godt humør til kollegerne omkring dig.
Om os
Vi er et digitalt mediebureau med specialister indenfor strategisk markedsføring. Vores arbejde er baseret på indsigter, data og forbrugeradfærd. Vores digitale bureau ligger i hjertet af Lyngby (3, min. fra S-togsstationen), der er 15 minutter fra Nørreport Station., og vi arbejder for en bred vifte af kunder inden for rejse, kultur, IT, bolig, biler, musikere, fødevare, offentlige institutioner, velgørenhed mm. Fælles for vores kunder er, at det er langsigtede partnerskaber, hvor vi i fællesskab skaber vækst og succes.
Vi er et ungt digital marketing bureau, der har til huse i et mindre kontor, hvor vi sidder blandt to andre virksomheder
Praktisk information
- Kontoret ligger på Ulrikkenborg Allé nr. 38, 2800 Kgs. Lyngby
- Ansøgningsfristen: hurtigst muligt
- Løn efter kvalifikation
- Arbejdsmængde: ca. 14-18 timer (fleksibelt ved eksamensperioder)
- Mulighed for hjemmearbejde (selvom vi foretrækker at mødes fysisk)
- Der afholdes løbende samtaler
- Jobstart: hurtigst muligt
- Ansøgning og CV sendes til kontakt@berthuogco.dk angivet som ”Student” i emnefeltet.